De store energi-intensive virksomheder i Europa har fordel af vidtrækkende undtagelser for de CO2- og energiafgifter som medlemslandene har indført. Bekymring for konkurrence-evnen har som regel været baggrunden for at give en særlig rabat til de største udledere. Størrelsen af rabatten og dermed den egentlige klima-regning til virksomhederne er imidlertid vanskelig at gennemskue. Med slutrapporten fra det store EU-projekt COMETR er det nu blevet muligt både at sætte tal på de reelle afgifter og at vurdere betydningen for konkurrence-evnen for erhvervene. De energi-intensive industrier, som står for produktionen af cement, jern og andre metaller, glas og basis-kemiske produkter, står for to tredjedele af industriens CO2-udledning i Europa. Dermed står de meget centralt i spørgsmålet om at begrænse udledningerne af CO2. Den nye rapport fra COMETR viser at de mest energi-intensive industrier brutto betaler CO2- og energiafgifter i et omfang der udgør mellem 1 og 5 procent af deres overskud før afskrivninger. Fra afgiftsbyrden skal imidlertid trækkes værdien af sænkede arbejdsgiver-afgifter og energibesparelser. Så falder regningen til under 2 procent af overskuddet eller mindre. Kun i Sverige kommer den i nogle brancher op på 3 procent. Opgjort i forhold til virksomhedernes samlede værditilvækst er afgiften i næsten alle sektorer under en halv procent og flere gange mindre end værdien af den løbende forbedring af energi-produktiviteten, som kun i mindre omfang er drevet af afgifterne. Mens det nominelle niveau for CO2-afgifter i en række EU-lande er på 10-20 euro per ton CO2, så betaler de fleste energi-intensive virksomheder i praksis EU’s minimumssatser som er 1-2 euro per ton CO2 (og 8 euro for olie). I Danmark betaler den mest energi-intensive industri på grund af den høje sats for varme dog i gennemsnit omkring 7 euro per ton CO2. Økonomer fra FN’s klimapanel vurderer at CO2-omkostningen i de kommende år skal op på 20-30 euro per ton CO2 for alle brændsler og udslip for at undgå en global klimaændring på over 2 grader. Det kan ske ved at kombinere en CO2-kvoteordning med CO2-afgifter på ikke-kvoteomfattede eller gratis udslip. Det er jern- og metalindustrien som er mest konkurrence-udsat ved stigende CO2-omkostninger. Andre energi-intensive erhverv, som glas og cement, er knapt så konkurrenceudsatte og har bedre muligheder for at føre omkostningen videre til aftagerne. Ved at anvende genbrugs-metal kan CO2-udslippet i jern- og metalindustrien dog reduceres til en femtedel, men der indsamles globalt set ikke nok i forhold til efterspørgslen. I forbindelse med EU-Kommissionens klimaudspil som offentliggøres den 23. januar ventes annonceret ændringer i CO2-kvoteordningen mens forslag til ændringer i EU’s Energibeskatningsdirektiv og i Statsstøtte-reglerne vil følge senere i år. COMETR projektets resultater vil være af interesse for alle som vil vurdere EU’s nye forslag i forhold til belastningen og virkningen af de nuværende CO2-omkostninger på nationalt niveau.
Læs mere på dmu.dk.
18.01.2008. 07:38