Tanken om at skrald og affald, som ingen vil have, rent faktisk kan gøre nytte, er ganske positiv, mener vi. Og tilsyneladende er vi ikke alene, for rundt omkring i verden ser vi flere og flere genbrugsinitiativer, også i afdelingen for teknologisk udstyr. Et af de små apparater vi anvender flittigst, og også skifter mest ud i, er ikke overraskende mobiltelefonen. I USA skal de nu til at lære, at en brugt mobil ikke nødvendigvis er en ubrugelig telefon. Mange af de i alt 240 millioner mobilkunder i Amerika er tilsyneladende ramt af akut udskiftnings-syge, for i hvert fald har man årligt omkring 150 millioner mobiler, der skal bortskaffes på en eller anden måde. Nu har de så fundet ud af, at man ligeså godt kan genbruge alle de metaller, glas og plastictyper en mobil rummer, og at man endda kan give nogle af de lettere brugte enheder videre til fattige. Det er agenturet for miljøbeskyttelse, der har indledt en kampagne til den nette sum af 880.000 kroner, og målet er at få fat i især de 18-34 åriges opmærksomhed.
Læs mere på privatcomputer.dk.
18.01.2008. 07:40
De store energi-intensive virksomheder i Europa har fordel af vidtrækkende undtagelser for de CO2- og energiafgifter som medlemslandene har indført. Bekymring for konkurrence-evnen har som regel været baggrunden for at give en særlig rabat til de største udledere. Størrelsen af rabatten og dermed den egentlige klima-regning til virksomhederne er imidlertid vanskelig at gennemskue. Med slutrapporten fra det store EU-projekt COMETR er det nu blevet muligt både at sætte tal på de reelle afgifter og at vurdere betydningen for konkurrence-evnen for erhvervene. De energi-intensive industrier, som står for produktionen af cement, jern og andre metaller, glas og basis-kemiske produkter, står for to tredjedele af industriens CO2-udledning i Europa. Dermed står de meget centralt i spørgsmålet om at begrænse udledningerne af CO2. Den nye rapport fra COMETR viser at de mest energi-intensive industrier brutto betaler CO2- og energiafgifter i et omfang der udgør mellem 1 og 5 procent af deres overskud før afskrivninger. Fra afgiftsbyrden skal imidlertid trækkes værdien af sænkede arbejdsgiver-afgifter og energibesparelser. Så falder regningen til under 2 procent af overskuddet eller mindre. Kun i Sverige kommer den i nogle brancher op på 3 procent. Opgjort i forhold til virksomhedernes samlede værditilvækst er afgiften i næsten alle sektorer under en halv procent og flere gange mindre end værdien af den løbende forbedring af energi-produktiviteten, som kun i mindre omfang er drevet af afgifterne. Mens det nominelle niveau for CO2-afgifter i en række EU-lande er på 10-20 euro per ton CO2, så betaler de fleste energi-intensive virksomheder i praksis EU’s minimumssatser som er 1-2 euro per ton CO2 (og 8 euro for olie). I Danmark betaler den mest energi-intensive industri på grund af den høje sats for varme dog i gennemsnit omkring 7 euro per ton CO2. Økonomer fra FN’s klimapanel vurderer at CO2-omkostningen i de kommende år skal op på 20-30 euro per ton CO2 for alle brændsler og udslip for at undgå en global klimaændring på over 2 grader. Det kan ske ved at kombinere en CO2-kvoteordning med CO2-afgifter på ikke-kvoteomfattede eller gratis udslip. Det er jern- og metalindustrien som er mest konkurrence-udsat ved stigende CO2-omkostninger. Andre energi-intensive erhverv, som glas og cement, er knapt så konkurrenceudsatte og har bedre muligheder for at føre omkostningen videre til aftagerne. Ved at anvende genbrugs-metal kan CO2-udslippet i jern- og metalindustrien dog reduceres til en femtedel, men der indsamles globalt set ikke nok i forhold til efterspørgslen. I forbindelse med EU-Kommissionens klimaudspil som offentliggøres den 23. januar ventes annonceret ændringer i CO2-kvoteordningen mens forslag til ændringer i EU’s Energibeskatningsdirektiv og i Statsstøtte-reglerne vil følge senere i år. COMETR projektets resultater vil være af interesse for alle som vil vurdere EU’s nye forslag i forhold til belastningen og virkningen af de nuværende CO2-omkostninger på nationalt niveau.
Læs mere på dmu.dk.
18.01.2008. 07:38