Inden 2010 vil HP's pc'er bruge en fjerdedel mindre strøm end nu. Ny teknologi er vejen frem. Samtidig samarbejder HP med Elsparefonden om at informere om energieffektive pc'er og skærme. Hewlett-Packard (HP) forpligter sig til at reducere pc-strømforbruget på både stationære og bærbare pc'ere med 25 pct. inden 2010. Det ambitiøse mål, HP har sat, skal opnås ved hjælp af energieffektive strømforsyninger, lavenergi-chipsets og andre energibesparende teknologier og processer. Allerede nu er verdens største it-leverandør godt på vej. HP har netop lanceret sin mindste energiforbrugende stationære pc, HP Compaq dc7800 Ultra-Slim Desktop. Det er verdens første stationære pc med SSD-harddisk, som er en ny type strømsvag harddisk baseret på flashhukommelse. I Danmark har HP i flere år samarbejdet med Elsparefonden om at informere om energieffektive pc-produkter: "Forbrugerne kan let se strømforbruget for vores pc'er i on-, sleep- og standby-tilstand både i vores annoncering og på Elsparefondens hjemmeside. De mest energieffektive modeller er tydeligt mærket med Elsparefondens symbol," siger Lasse Sørensen, markedsdirektør for HP's danske pc-forretning.
Læs mere på erhvervsavisen.dk.
Ønsker du at vide hvor meget dit fladskærms TV bruger i strøm? Så besøg fladskærme.net nu.
26.01.2008. 04:31